Cirkeltræning
Cirkeltræning er en klassisk træningsform, som med god ret nyder fornyet popularitet. Inden for en begrænset tid kan man opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed.
Det hedder cirkeltræning, fordi der cirkuleres mellem forskellige øvelser efter en plan, og dermed er der variation i træningen.
Holdet er et supplement til alle, der ønsker hjælp til bedre helbred eller bare bedre fysisk form.
Træningen er tilrettelagt, så alle kan være med uanset alder og størrelse, og består af opvarmning og træning på forskellige stationer i 40 sekunder ad gangen.
Cirkeltræningen sikrer, at vi kommer kroppens store muskelgrupper igennem. Der afsluttes med udstrækning.
Vi bruger bl.a. elastikker, sjippetov, stepbænke, håndvægte, kettlebells, egen kropsvægt m.v.
Du vil blive instrueret i de enkelte øvelser, og der tages naturligvis udgangspunkt i den enkelte deltageres fysiske formåen - men vi lover, at alle har mulighed for at blive udfordret.
Husk at medbringe et håndklæde.
Instruktør: Rikke
lørdag | d. 14. december | ||||
---|---|---|---|---|---|
10:00 - 11:00 | Cirkeltræning /Cirkeltræning (Rikke Bech) | Hal B |
tirsdag | d. 17. december | ||||
---|---|---|---|---|---|
17:30 - 18:30 | Cirkeltræning /Cirkeltræning (Rikke Bech) | Hal B |