Bliv Frivillig i Herfølge Fitness

 

Går du med tanker om at blive frivillig, hvorfor så ikke blive det i Herfølge Fitness?                                                                                                                      

Her bidrager du med en aktiv livsstil for alle borgere i Herfølge og omegn og er på den måde med til at hjælpe over 900 mennesker til en sundere hverdag.

Vi bidrager med muligheden for at vores medlemmer kan træne så billigt så muligt, således at alle får en chance for at kunne leve sundt. 

Derudover får du:

  • Gratis medlemskab og kan selv frit benytte vores fitnesscenter og deltage på alle vores hold
  • Uddannelse som fitness- eller holdinstruktør efter eget valg
  • Videreuddannelse efter ønske og behov
  • Mulighed for at være en del af et stærkt fællesskab
  • Møde en masse dejlige medlemmer, få bekendtskaber og nye venner
  • Sociale arrangementer såsom sommerfest, julefrokost mv.
  • Træningstøj og andet du har behov for til din træning
  • Muligheden for selv at påvirke foreningen med egne idéer til indretning, køb af maskiner, nye hold osv.

Hvis du ønsker at høre mere om det at være frivillig hos os, så skriv til info@herfoelgefitness.dk - så finder vi sammen ud af om det kunne være noget for dig.

Frivillig1.jpg 

Udtalelser fra vores frivillige:

- "Del af et skønt socialt fællesskab i lokale rammer"

Gry Laursen, Holdinstruktør/Outdoor CrossGym

- "Stort potentiale for personlig udvikling samt fitnessfaglige kompetencer"

Martin Harald Sommer, Fitness Instruktør

- "Som frivillig i Herfølge Fitness på hold, er det at have et træningsfællesskab en stor del. Jeg glæder mig hver gang jeg skal af sted og træne med mange kendte ansigter, men også nye medlemmer.

Jeg får friheden til at prøve de ting af jeg selv gerne vil inkorporere i træning og input via uddannelse og sparring til nye ideer. Der er rum og plads til at lave fejl og øve sig, da det er frivilligt og vores medlemmer er meget glade for at vi vil og det vi gør.

Jeg får SÅ meget mere overskud af at træne med dem der kommer på mit hold, end alene. Det kan ikke sammenlignes.

Vi er et hold af frivillige, der brænder for at have det sjovt og hygge os med deltagerne på holdene, samtidig med at vi giver den gas og gør os selv og hinanden bedre.

Søde søde mennesker man bliver et team med"

Mariah Westerling, Holdinstruktør/RIP